Skip to main content

6 anmeldelser af smart gear til mobiljournalister

Jeg anmelder løbende gear og gadgets til Jysk Fynske Mediers sektion Gear. Her er seks af mine anmeldelser med interesse for mobiljournalister.

1. Shoulderpod G2

Kort videoanmeldelse (på engelsk) af Shoulderpods nye rig til smartphones kaldet G2. Videoen er filmet og redigeret på min iPhone XS med brug af FilmicPro og Lumafusion.

2. DJI Mavic Mini

Foto: Silas Bang

DJI Mavic Mini er ekstremt lille og let, hvilket placerer den i kategorien mikrodroner. Samtidig er den en fornøjelse at flyve med.

Der mangler dog nogle avancerede funktioner, for at den er på højde med sine storebrødre fra DJI.

Læs min anmeldelse og se dronen flyve her.

3. Sony Xperia 5

Foto: Silas Bang

Et slankt design med glas for og bag får Xperia 5 til at skille sig ud fra den store mængde af smartphones. Men prisen og kamera-softwaren trækker ned.

For mobiljournalister er det dog glædeligt, at der er en gratis app til video med mulighed for manuel styring af eksponering, fokus osv.

Læs min anmeldelse her.

4. Osmo Mobile 3 vs. Vlog Pocket

Både DJI og Feiyutech har lanceret to nye gimbals til smartphones. De imponerer begge og er begge forholdsvis billige.

Jeg har selv valgt at købe Osmo Mobile 3, da den har lidt flere funktioner og bedre styring på skaftet.

Læs anmeldelsen og se video-test her.

5. Osmo Pocket

DJI Osmo Pocket sikrer stabil video og har mange smarte funktioner. Men jeg så gerne, at dele af ekstraudstyret var indbygget i kameraet.

Den bliver dog brugt af flere mobiljournalister (blandt andet Dougal Shaw fra BBC)

Læs anmeldelsen og se video-test her.

6. OnePlus 7 Pro

OnePlus bider med sin nyeste mobil konkurrenter som Samsung og Huawei i haserne og imponerer på hastighed og skærm – og en lille gimmick.

Kameraet er ikke helt på højde med de nyeste mobiler fra iPhone, Google og Huawei, men det er bestemt godt.

Læs anmeldelsen her.

Find smarte apps til mobiljournalister i Mojo-kassen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.